Hvad siger eksperterne?

Alle beregninger er taget ud fra sunde gravide kvinder, som forventes en ukompliceret fødsel, som de fleste gør.

16 undersøgelser fra 500.000 tiltænkte hjemmefødsler viser, at kvinder der har til hensigt at føde hjemme fremfor på hospitalet, er mindre tilbøjelige til mange forskellige komplikationer.

20-60% mindre risiko for:
Kejsersnit
Epiduralblokade
Vestimulation
Episiotomi (klip som øger åbningen fra skede og bagtil)
Operativ vaginal forløsning
Elektronisk overvågning 

10-30% mindre risiko for: 
Maternelle infektioner (sygdomme overføres fra mor til baby før eller under fødslen. Infektionerne kan angribe barnets hjerne og påvirke mentale og fysiske aspekter negativt)
Grad 3 og 4 bristning
Større blødninger - Undersøgelser viser, at samlede resultater for blødninger efter fødslen indikerer, at kvinder der påtænkte at føde hjemme, enten blødte det samme eller mindre end dem, som påtænkte at føde på hospitalet.

En ny sammenfatning af den bedste tilgængelige forskning viser, at planlagte hospitalsfødsler øger antallet af komplikationer og indgreb, uden nogen påviselig mindskning af dødelighed blandt mødre og deres børn. 


I hjemmefødselsgruppen tælles alle indgreb, også hvis kvinden overflyttes til hospitalet.

20% flere får kejsersnit
50% flere får vestimulation, epiduralblokade og episiotomi
50% flere oplever store blødninger
50% flere får infektioner efter fødslen
3x så mange oplever elektronisk overvågning 
50% flere babyer får skruet en elektrode ind i hovedbunden
20% flere børn af flergangsfødende bliver indlagt på neonatalafdeling

Bedre etablering af amning som hjemmefødende

Der er omkring 50% flere af de hospitalsfødende, som har svært ved at få  etableret amningen end de hjemmefødende.

(Janssen 2009) Studie viser

At fødselstraumer som fx hjerneblødning, brud på kravebenet, lange knogler eller kranium og nerveskader var 3 gange så hyppigt ved hospitalsfødsler end ved hjemmefødsler.

Efter statistisk kontrol for væsentlige risikofaktorer ses det, at det hverken er mere eller mindre farligt at planlægge en hjemmefødsel.

I den største undersøgelse med over 500.000 gravide med en forventet normal fødsel er dødeligheden under 0,1% i både gruppen med planlagt hospitalsfødsel og i gruppen med planlagt hjemmefødsel.

Jordmødre ønsker af gode grunde selv at føde hjemme

Jordmødre ved, hvad de skal vælge i mellem, når de skal føde, og de ved, hvad forskningen siger, om hjemmefødsler.

I 2015 spurgte Jordmoderforeningen sine medlemmere ind til deres ønsker om fødested, hvor lige under halvdelen af dem, der var gravide svarede, at de forestillede sig at føde hjemme. Samtidig svarede 61% af de jordemødre, der havde født, at de ønskede at føde hjemme, hvis de skulle have flere børn i fremtiden.

Jordemødre ser hjemmet som det oplagte fødested, hvor de tilvælger kendthed og tryghed og fravælger forstyrrelser og uro.