Hej 😊
Mit navn er Cecilie Larsen.
Som 25 årig fødte jeg min datter hjemme midt i stuen🏡
Jeg oplevede, hvor fantastisk det kan være at føde hjemme, og den oplevelse under jeg flere fødende - også førstegangsfødende som jeg selv var!

Her er min fødselsberetning
17. marts 2021
På terminsdagen vågnede jeg lidt over kl. 7 med småveer. Jeg havde kun sovet 3,5 time, da vi havde set serie til lidt for sent. Jeg var mega spændt og så, at veerne kom hver 5-12 minut og varede mellem 20 sekunder og 1,5 minut. Efter en halv times tid stod jeg op, og min kæreste vågnede lidt tid efter. Vi gjorde klar til at føde hjemme, men kort efter gik mine veer i stå. Vi fik gjort alt rent grundet corona og slappede af bagefter.
Kl. 14 skulle vi til jordemodertjek. Jeg blev målt til at være 1,5 cm. åben, så lidt godt havde veerne gjort. Jeg fik lavet hindeløsning, og bagefter gik vi hjem og sov et par timer.
Lidt over kl. 16 vågnede jeg op igen med småveer og gik ud i stuen for at arbejde med veerne, som jeg havde øvet mig på. Henrik var usikker på, om det var igang, fordi jeg dansede rundt af glæde mellem veerne.
En halv times tid efter var veerne blevet mere intense, og jeg stod nu med strakte arme op ad væggen og bukkede frem og tilbage med benene og lavede laboro vejrtrækningen, imens jeg talte til 60. Så vidste jeg nemlig, at veen var ovre og jeg fik en lille pause.
Kl. 18.20 kom min mor med frugt, flag og pålæg til den kommende fødselsdag, og vi besluttede, at hun hellere måtte blive, for nu havde jeg regelmæssige veer. Henrik bagte boller, imens min mor tændte hyggelige lys. Alt føltes så hjemmeligt og trygt gennem hele fødselsseanchen.

Kl. 19 ringede vi til hjemmefødselsordningen. Hun var i tvivl om, hvorvidt det var tid til et besøg, da jeg var 1. gangsfødende og havde fint overskud både under og mellem veerne, som kun havde været igang i 2 timer. Det var godt, at vi takkede ja til et tjek, for en lille time senere kl. 20.04 havde jeg presseveer.
Henrik ringede til jordemoderen, som heldigvis var på trapperne. Jeg lå på sofaen og gispede med min mor, som måtte hjælpe mig for ikke at presse med, som min krop helt naturligt forsøgte på.
Kl. 20.04 ankom jordemoderen og tjekkede mig med det samme. Jeg var 10 cm åben. Det var så rart, at jeg måtte presse med på veerne.
Mit vand gik efter et par presseveer.
Henrik hjalp med at give mig læbepomade på og kakao med sugerør. Jeg lå på ryggen og på siderne med benet trukket op for at skåne mig for bristninger, men vores datter trængte ikke langt nok ned.
Da jeg kom op og knælede på alle 4, skete der stor fremgang med det samme. Henrik filmede, og min mor holdt varme klude.

Min jordemoder var oplysende og rolig, som jeg havde ønsket, og jeg var tryg gennem hele fødslen.
Jeg husker tydeligt, da jordemoderen sagde, "Cecilie, du føder næste ve eller næste ve igen". Jeg får helt tårer i øjnene hver gang jeg hører det for mig. Jeg var så lettet, selvom jeg ikke engang troede, at det var nu, for jeg havde læst om ring of fire, og så slemt synes jeg endnu ikke, at det havde været, men nu var vores pige klar til at komme ud.
Hun kronede, mens vi ventede på en ve. Jordemoderen prøvede at frembringe en ved at trykke ved mine ankler og på maven, og jeg fik en lille én og pressede med. Jordemoderen trykkede på mit haleben for at hjælpe hendes hoved helt ud, da jeg havde presset i 1,5 time. Det føltes slet ikke som så længe, synes jeg. Men det hele var også gået stærkt.
Kl. 21.39, 5,5 time fra første ve efter min lur, blev vores datter født.

Jeg nåede ikke op i fødekarret, så det siger noget om, hvor hurtigt og gnidningsfrit, det gik. Selvom det var mig, der fødte, var det en fælles oplevelse. Hvis ikke min "salgstale" før hjemmefødslen var overbevisende, så var selve fødslen det godt nok i aller højeste grad.
Jeg fødte kort efter moderkagen, og jeg slap uden bristninger.
Min mor hjalp mig med at amme vores datter, mens jordemoderen skrev notater. Bagefter spiste vi varme hjemmebagte fødselsdagsboller med pålægschokolade og frugt til.

Nogle timer efter gik min mor og jordemoderen, og Henrik, Miley og jeg lagde os ind i sengen. Jeg kunne ikke rigtigt sove, fordi jeg var så lykkelig over, at jeg havde født vores perfekte lille skabning, også endda hjemme, som jeg havde drømt om. Jeg var så høj på følelsen over oplevelsen, og jeg kunne slet ikke lade være med at kigge på mit lille smukke menneske.
Jeg ønsker at give andre gravide kvinder mulighed og viden omkring, at en hjemmefødsel kan være en tryg, kraftfuld og sådan en smuk oplevelse.
Alle fortjener en bare halv så god fødsel, som jeg havde!