Fordele ved at føde hjemme
Der er mange fordele ved at føde hjemme!
Her kan du læse nogle af dem:
- Slip for køreturen til hospitalet med veer i bilen (at skulle flytte sig under en fødsel kan forstyrre veerne, så de bliver uregelmæssige/svagere).
- Trygheden er større ved selvvalgt hjemmefødsel, hvilket medfører færre indgreb og komplikationer både under og efter fødslen.
- I dine trygge rammer, danner du bedre oxytocin.
- Der er op til 60% færre indgreb ved en hjemmefødsel - herunder bl.a. kejsersnit, epiduralblokade og episiotomi.
- Kvinder der føder hjemme, har ofte nemmere ved at etablere amningen og det ses derfor sjældnere, at børnene taber sig.
- Der er op til 30% færre komplikationer - herunder bl.a. grad 3 og 4 bristninger og større blødninger.
- Du er i egne vante og trygge rammer. Roen, trygheden og tilliden bærer du ind i moderskabet.
- Man tager mere ejerskab og styring over situationen. Det medfører en større tillid til dig selv som kvinde og fødende.
- Når du skaber dit eget rum for din fødsel, bliver det også en mere intim oplevelse for dig og din partner.
- Faren kan være mere behjælpelig og tilpas, når han er i eget hjem.
- Du kan selv skabe rammerne for din fødsel. Du kan spille den musik du ønsker og sætte lyskæder og lys op for at skabe en hyggelig stemning.
- Du kan få lige præcis det mad, drikke og snacks du ønsker, når du ønsker det.
- Du kan have søskende med.
- Du kan have hud mod hud fra start uden afbrydelser.
- Det har været naturligt i størstedelen af menneskets tid på jorden at føde hjemme.
- Bliv hjemme med jeres baby, når fødslen er klaret fremfor at skulle ud med en lille nyfødt for at komme hjem.
- Du slipper for at skulle have dit helt lille nyfødte barn ud af armene og ned i en autostol, når i skal hjem. Du slipper selv for at skulle skifte tøj.
- Du har din egen jordemoder, som ikke bliver nødt til at skulle se til andre fødende imens du også føder.
- Du er ikke patient/gæst på et hospital, jordemoderen er gæst i dit hjem.
- Et mere personligt forhold til jordemoderen som kender dig og dine ønsker.
- Ingen stress over om der er nok varme hænder inde på fødegangen.
- Du risikerer ikke at blive sendt hjem fra hospitalet med veer.
- Du har dit eget bløde toiletpapir og bløde håndklæder.
- Du er garanteret at kunne føde i vand, såfremt du har skaffet dig et fødekar.
- Ingen risiko for at føde i bilen.
- Ønsker du at beholde moderkagen, kan du putte den direkte i køleskabet.
- Duften og lydende fra dit hjem både du og baby er vant til.
- Den blideste og mest rolige start for baby.