Jeg har været nysgerrig og glad for at kunne læse om andres fødselsoplevelser, og jeg håber at andre, særligt mænd kan føle sig mere klar til at føde hjemme ved at læse min beretning. 

Min kæreste var gået et par dage over tid, og hun havde oplevet plukveer flere aftener i træk, som hver gang aftog uden at føre til noget. Frustrationen var stor, da vi gik i seng uden tegn på, at vores baby ville komme.

Jeg blev vækket lidt over 4, da min kæreste var 40+1 og havde haft veer siden kl. 2. Denne gang var de ikke stoppet, og det kunne tænkes, at fødslen var på vej.

Kl. 5 ringede jeg til jordemoderen for at informere hende om situationen. Vi havde en rolig dialog, og hun ankom kl. 7 for at undersøge min kæreste, der viste sig at være 2-3 cm åben. Vi var begejstret over nyheden, da fødslen var startet denne gang så. Jordemoderen tog kort på et andet besøg, så vi kunne slappe af bare os to derhjemme. Hun vendte tilbage ved 9 tiden og opdagede, at min kæreste var 5 cm åben. Vi arbejdede sammen igennem veerne, hvor min kæreste kontrollerede sin vejrtrækning, som hun havde øvet sig på, og jeg trykkede på hendes hofter og lænd for at lindre smerterne.

Vi fortsatte på den måde, der fungerede bedst for os i flere timer. Omkring 12 tiden konstaterede jordemoderen, at min kæreste var 8 cm åben. Hun var nu dybt fokuseret på sin indre proces og var gået helt ind i sig selv. Jeg har i mellemtiden gjort fødekarret, som vi har lejet klar, og jordemoderen foreslog, at min kæreste kunne gå i karret. Jeg havde oprindeligt planlagt at stå eller sidde ved siden af karret og støtte min kæreste ved at holde om hende og holde hende i hånden og støtte hende, som hun havde behov for, men jeg hoppede op i karret til hende næsten med det samme for at kunne fortsætte med at støtte hende bedst muligt ved at trykke på hendes hofter og lænd. Jeg afprøvede alle tænkelige stillinger for at kunne holde trykket trods syren og træthed i mine arme.

Vi var i fødekarret i næsten 2 timer, og jeg oplevede lidt af hvert. Både en hæmoride, hendes endetarm, som var på vej ud, en smule afføring, og blod. Det var da grænseoverskridende, men jeg fokuserede ikke på det i forløbet, da det ikke handlede om det, men om at jeg skulle støtte min kæreste og afhjælpe hendes smerter. Det vigtigste var, at jeg også fik mulighed for at opleve hele pressefasen så tæt på. At se vores barns hoved langsomt komme til syne og ryge tilbage ind i min kærestes krop igen flere gange, var et syn, jeg aldrig vil glemme. Jeg vil aldrig fortryde, at jeg var med til at opleve dette. Først kunne jeg se en lille hårtot, så lidt af panden, og derefter resten af hovedet. Der var kun 2-3 presseveer tilbage, og da babyen kom ud, var jeg blevet instrueret i at hjælpe med at lægge vores datter op til min kærestes arme. Jeg var med hele vejen, og jeg fik æren af at afsløre kønnet og var efterfølgende med til at klippe navlestrengen og veje babyen.
Hvis der er nogle mænd derude, der er i tvivl om, hvorvidt de skal vælge en hjemmefødsel, så vil jeg anbefale jer at springe ud i det og gøre det. Det var den mest fantastiske og fredelige fødsel, man kunne forestille sig under omstændighederne. Jeg kan varmt anbefale at føde hjemme!

Jeg har 4 gode råd til mænd som står overfor en fødsel:

1. Er du nervøs for en hjemmefødsel, så læs om det, tag til møde for at forberede dig, lav øvelser og lyt til din partner, som ønsker at føde hjemme. 

2. Hav afstemt, hvad der forventes af dig og hvad du kan forsøge at gøre under fødslen. Fx. at du står for at ringe til jordemoder, sørger for drikke/mad til din kæreste/kone og giver massage men vær forberedt på, at intet er til at forudse og ting kan ændre sig og aftaler kan blive brudt, da det er en særlig situation i befinder jer i.

3. Vær forberedt på at få lidt skæld ud. Når din kvinde har veer og er ved at føde, har hun formenligt ikke overskud til at tale i lange sætninger og være høflig.

4. Gør hvad der virker indlysende i situationen og hop ud i det. Jeg blev overrasket over, hvor jeg befandt mig under fødslen. Når først man er i det, så er det bare om at turde at gå ud, hvor man måske ikke havde tænkt sig at være. Det handler om at byde dit barn velkommen og støtte din partner.