Detaljeret fødselsberetning for de interesserede (positiv oplevelse):

Kl. 2 om natten vækkede jeg min mand med disse ord "Skat, tænd lige lyset, jeg tror jeg har tisset i sengen!" (klassisk). Men efter at have "tisset" i sengen 3 gage og det blot fortsatte, måtte jeg konstatere at det nok ikke var tis.
...I løbet af natten måtte min mand ind til én af vores børn, fordi de vågnede og tidligt om morgenen og jeg fik selskab af min ældste dreng på 9 år.

Kl. 5.40 fik jeg fortalt min store dreng at jeg var ret sikker på lillesøster ville komme i dag og han derfor ikke skulle i skole (fordi han ville være med til fødslen).
Kl. 6 stod vi op og jeg bad min mand blive hjemme fra arbejde.
Kl. 6.15 ringede vi til jordemoder, som mente min mand godt kunne tage på arbejde (han skulle møde 9.15). Vi aftalte at se det an og kontakte hende ved udvikling, da veerne ikke var regelmæssige og ikke så kraftige.
Kl. 7.20 måtte jeg kaste op imens jeg sad på toilettet og min mand fik pludseligt travlt med at køre de to yngste søskende i børnehave OG fik ringet til sin arbejdsgiver og meddelt at han trods alt hellere måtte blive hjemme ved sin fødende kone (!).
Kl. 7.45 var min mand hjemme igen og vi afventede vores hjælper, der skulle køre en podepind til sygehuset (grundet fund af streptokokker gruppe B).

kl. 8.40 var vores hjælper her.
Kl. 8.45 mente jeg at NU skulle jordemoderen altså komme, så min mand ringede efter hende. Herefter kontaktede vi det firma, der skulle stå for opsamling af stamceller fra navlesnoren. De ville sende en jordemoder som havde en times kørsel!
Kl. 9.30 trådte min jordemoder ind ad døren (det var en dejlig tryghed). Hun pakkede ud og gjorde klar. Herefter lavede hun podningen på mig, som skullekøres til sygehuset - og vi fik sendt vores hjælper afsted.
Alt imens var vores store dreng på 9 år hjemme, da han hele tiden har sagt han ville deltage i fødslen. Han kom og gik ned i stuen, som han havde lyst og spillede ellers iPad på sit værelse på 1. sal.
Efter podning skulle min jordemoder (med 37 års erfaring) undersøge mig indvendigt og lige da hun havde konstateret "Du er 4, nej 5... centimeter åben", begyndte det at svide MEGET i mit underliv. "Av av, det svider! Hvorfor svider det!?",
-Det ved jeg ikke, måtte min søde jordemoder konstatere...

Alt imens spænede min mand rundt og gjorde fødekar klar og kæmpede en brav kamp med varmtvandsbeholderen for at følge med! Undervejs kaldte jeg på ham, når jeg havde en ve, som efterhånden var ret kraftig og helt sikkert arbejdede for min krop!

...Lidt senere kunne jordemoder konkludere at hun var kommet til at bruge håndsprit i stedet for glidemiddel til undersøgelsen af mit stakkels underliv. Det beklagede hun og var aldrig noget der var sket for hende før. Egentligt, komisk nok, var dette det værste jeg oplevede ifm. fødslen!

Kl. 9.45 dukkede den anden jordemoder op, der skulle opsamle stamceller. Det var ret hyggeligt, da begge jordemødre kendte hinanden igennem arbejdet med stamceller.
Kl. 10.00 fik jeg taget blodprøver ifm. stamcelleopsamling.
Kl. 10.15 kom jeg i fødekar og det var skønt med det varme vand, især mod min lænd!
Min store dreng kom ned og gjorde status flere gange undervejs, men da pressefasen begyndte fortrak han sig. 

Veerne tog til i styrke og jeg sad i forskellige stillinger i fødekarret, imens jeg klemte på mine vebolde (træbolde med pigge), som vha. akupressur leder hjernens opmærksomhed hen på en anden smerte end den i lænd, underliv osv.*
Når jeg spurgte min garvede jordemoder hvordan jeg skulle gøre var hendes svar "Lyt til din krop, den fortæller dig hvad du skal." 

Kl. ca. 10.40 startede den egentlige pressefase og varede 4-5 presseveer. lillesøsters hoved og krop blev født på én presseve, hvor jeg pressede ad to omgange.

Kl. 10.47 blev hun født. Hun vejede 2.850 gram og 52 cm. lang. Jeg gættede hendes vægt lige efter fødslen, nøjagtigt som med storesøster.. 
Storebror kom ned i stuen, akkurat som lillesøster svømmede ud i vandet, hvor jeg tog imod hende 🫧

Ca. kl. 12.30 var der svar fra podningen og den var desværre positiv. Dette betød at vi måtte ind på sygehuset til observation 48 timer, da streptokokker kan smitte baby med meningitis/blodforgiftning. Jeg var indlagt med baby og far måtte køre hjem så han kunne nå at overtage putningen fra mormor, som var hidkaldt som barnepige.

Efter 24 timer fik vi i samråd med børnelægen (mod den generelle anbefaling) lov til at tage hjem, hvor vi fortsat selv skulle være opmærksomme på symptomer på smitte. Far og de to yngste søskende, storebror på 3 år og storesøster på 5 år kom ud og hentede os på sygehuset 🥰

P.S. At føde hjemme trods fund af GBS (streptokokker gruppe B), er imod den generelle anbefaling. Dette har jeg i samråd med min mand valgt, ligesom vi valgte ved 3. fødsel. Min jordemoder var indforstået med mit valg, men måtte ikke officielt sige "god for det". Uofficielt var vi ikke i tvivl om at hun var fuldt ud tryg ved at føde hjemme med mig.

✨ Mærk efter hvad der føles rigtigt og trygt for dig selv - uanset hvilken situation du står i ifm. fødsel ✨